Kathrine Lilleør i Berlingske
De rige tandlæger
Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg tjente sidste år 969.700 kroner, inkl. pension. Det er gennemsnitsindtægten for en klinikejende tandlæge. Godt, men ikke uhyrligt. Alligevel omtales tandlæger altid som Porsche-kørende tandkøbmænd.
Senest har Tænk og Politiken forarget berettet, at tandlægepriserne de seneste 16 år er steget 24 procent mere end de generelle forbrugerpriser. Skyhøje tandlægeregninger sættes lig griske tandlæger. Men det er en myte. Alene det faktum, at en klinikejende, praktiserende læge ifølge Deloitte tjener gennemsnitligt 1.300.000 kroner årligt, indikerer, at de høje tandlægeregninger ikke forgylder tandlægen. Men det er dyrt at skulle leve op til de samme stramme og omkostningsrige sundhedskrav som lægerne. Lægernes lykkelige fordel er, at de finansieres usynligt over skatten.
Tandlægerne betaler lige nu en særlig høj pris for myten om deres griskhed. Det har jeg iagttaget fra sidelinjen, da jeg er gift med den jurist, der er direktør i Tandlægeforeningen. Det er nemlig lykkedes Danske Regioner og sundhedsministeren at spinde videre på myten, så et enigt folketing har opsagt overenskomsten med tandlægerne.
Påstanden er, at tandlægerne overbehandler for at få penge i kassen. Det fremgår af en rapport, Sundhedsstyrelsen har skrevet på bestilling af sundhedsministeren. Helt konkret handler det om regionernes tilskud til tandlægerne, der i tilskud får 109,14 kroner for en tandrensning og 87,21 kroner for en undersøgelse.
Problemet er, at tandlægerne undersøger og tandrenser flere end der er tilskudspenge til. Derfor bestilte Sundhedsministeriet i efteråret 2017 en evaluering af tandlægerne hos Sundhedsstyrelsen, der satte to streger under det, man mente at vide i forvejen: tandlægerne overbehandler, og opkræver
derfor for meget i tilskud. Sundhedsministeren nedsatte dertil en arbejdsgruppe, der skulle »nytænke og modernisere« tandlægefaget.
Tandlægekøbmændene er sat i skammekrogen. Lettere end lettest, når alle nu ved, hvor dyrt det er at gå til tandlægen. Problemet er bare, at det er løgn. Tandlægerne overbehandler ikke. Det ved både Regionerne og sundhedsministeren, for de har selv bestilt løgnen.
Ved aktindsigt i korrespondancen mellem Sundhedsministeriet og Danske Regioner fremgår det, at Sundhedsstyrelsen først konkluderede, at tandlægerne »gør det godt«.
Det fik Danske Regioner til at skrive følgende til Sundhedsministeriet:
»Slutteligt er noteret flere steder i rapporten, at tandlægerne gør det rigtige. Det har vi jo tidligere bemærket gør det svært at fortsætte vores drøftelser med tandlægerne om, at de skal ændre deres behandlingsmønster, så økonomien holder.«
Herefter blev Sundhedsstyrelsens rapport ændret, så det nu fremgår, at tandlægerne ikke gør det rigtige, selvom de gør det.
Tandlægeforeningen har indbragt sagen for ombudsmanden. Mens man venter på hans afgørelse, kan det konstateres, at tandlægerne er lette at lyve om. De har høje regninger, ergo spinder de guld. Men det hedder tand-læge af en grund. Tandsundhed er forebyggende for alverdens sygdomme. Derfor bør tandlægeydelser vægtes på linje med lægeydelser. Integreres i det samlede sundhedsvæsen. Betales over skatten. Til værn mod social ulighed og til gavn for folkesundheden. Det kan finansieres ved, at flere sygdomme opdages tidligere. Og ved, at lægerne går ned i løn, så de tjener det samme som tandlægerne.
Kathrine Lilleør er sognepræst og ph.d.